HASA, Ãrsberetning 2014.

Om HASA: Medlemstallet for 2014 er opgjort til 137, heraf 40 børn og unge. En optælling en aften i november over hvor mange der var i vandet pr. halve time viste, at der i løbet aftnen var i alt 36 børn og 76 voksne i vandet. Medlemstallet er stort set uændret fra sidste år. Blandt børnene er tilgangen blandt de under 12 år, mens afgangen er blandt de unge omkring 15 - 17 år. Blandt de voksne er udskiftningen specielt blandt de som melder sig ind pga. vandskræk.

I september blev HASA tildelt Marselisløbets æresbevisning "Marselisløbrelieffet". HASA er nr. 40 i rækken, der har fået relieffet tildelt, og har fået æren af at passe på det i et år.

Om Styregruppen: Afholdt 5 møder, heraf et som Skype-møde pga. dårligt vejr i januar. Samarbejdet har været godt, men også præget af vi er nogle travle mennesker, så vi ind i mellem har ønsket at lave mere end hvad vi har kunnet overkomme. I arbejdet har vi haft god hjælp og støtte af suppleanten Søren. En god støtte for vore drøftelser og for formidling til medlemmerne, har været at redaktør deltager som observatør.

Om Funktionsansvarlige: Det er uvurderlig støtte for styregruppen, at der er en række personer, der som frivillige i klubben varetager en række funktioner. Til nogle af disse funktioner bliver man valgt ved generalforsamlingen. det er regnskab (Irene), redaktion af medlemsblad (Aase), kontakt til medlemspleje (Maybrit) og til svømmeundervisningen (også Maybrit). andre funktionsområder er planlægningen af taxakørslen (Rhona), administration af hjemmesiden (Jørgen P.), vedligehold af materiel (Harris).

Om undervisningen: Booking af tid i svømmehallen og fordeling af svømmetider mellem de forskellige hold varetages af styregruppen. For sæson 2014-15 har fået udvidet svømmetid for børneholdende således at vi fra 19:00 - 19:30 har bane 1-3 i 25 m bassinet fra kl. 19:00. Fra kl. 19:30 har vi som tidligere hele 25 m bassinet. Vi fik tildelt hele 25 m bassinet fra kl. 19:00, men vi mente ikke vi kunne udnytte det fuldt ud, hvorfor vi deler med Lyseng indtil 19:30. Hvis vi kan se, at vi kan bruge hele bassinet fra kl. 19:00, kan nuværende aftale med Lyseng genforhandles. Vi søger om en tilsvarende tildeling af svømmetid for 2015-16.

Fordeling af svømmetid for de voksne. En stor del af motionssvømmerne har bane 4 - 6 fra kl. 20:00, mens en del må dele bane 1 - 3 med de som modtager undervisning. De, som modtager undervisning, er fordelt på et hold kl. 20 og et hold 20:30. De på 20-holdet er kommet længere og kan undervises på langs af bassinet (ikke så mange sammenstød med de der svømmer), men 20:30-holdet er mere nye, hvor meget undervisning foregår på tværs af banen. Fordeling på de to hold fremgår af opslag på opslagstavlen, hvoraf det også fremgår hvilken instruktør svømmeren samarbejder med.

Svømmeaktiviteter, inkl. svømmestævner. Distancesvømning afvikles to gange i året. Det fylder mere og mere fordi målet er, at de som svømmer distance skal svømme længere end sidste gang, for at få et diplom. Louise Christensen skal nu op på at svømme 5 km for at få det næste diplom. Aflæggelse af Halliwick svømmeprøverne gennemføres en eller to gange i året.

Vi har et godt konkurrencehold med 15 - 18 svømmere. De opnår gode resultater ved de tre årlige Halliwickstævner, som afvikles henholdsvis i Esbjerg, Silkeborg og hos os selv. Stævneudvalget under HASAM, Halliwick samarbejdet, har besluttet at ville forsøge at gennemføre et Danmarks mesterskab for de bedste svømmere fra de tre klubber i begyndelsen af sæson 2015-16.

Svømmetrænere. Trine og Carl Emil varetager træningen af konkurrencesvømmerne og kan vejlede alle i en hensigtsmæssig svømmestil. De er os en god støtte.

Instruktører. Ved udgangen af året havde vi 6 erfarende instruktører (Maybrit, Anne Margrethe, Lene, Jesper, Vibeke og mig) og 4 instruktører som havde gennemgået grundkurset i november. Af disse 4 har en måttet rejse (Michael) af familiære årsager og Trine skal fortrinsvis anvende sin uddannelse i forbindelse med at hun er svømmeinstruktør.

Uddannelse: HASAM har 2014 gennemført et grundkursus hvor vi havde 4 deltagere (Kirsten, Michael, Hans Foldager, Trine) og et videregående kursus med 3 deltagere fra HASA(Lene, Anne Margrethe, Jesper). Internt har vi afviklet et aften kursus for instruktørerne på voksenholdene og et nyt kursus planlægges for alle instruktører i februar.

Booking: Ansøgningen om svømmetid den kommende sæson skal fremsendes til Sport og Fritid senest 15. januar. Det er bookingsystemet som meddeler via e-mail, hvis der er ændringer eller aflysninger. Disse meddelelser kan være ret pludselig, hvorfor det er vigtigt, at vi har melemmernes e-mail og mobilnummer, så vi kan hurtigt sende besked ud.

Om sikkerhed: Vi har en kompetent livredder i Mia. I forbindelse med svømmestævnet udarbejdede vi en overigt over svømmehallens sikkerhedsudstyr og en procedure for hvordan vi skal handle i tilfælde af akut ildebefindende eller drukning.

Om transport: Vi har i mange år haft kørselsaftale med TAXA, men da kørslen til Malling prismæssigt svingede med over 33%, og det var svært at indgå en rimelig fastprisaftale, skiftede vi fra DanTaxi pr. september. Kørslen fra og til Skejby baseres til dels på, at Peder Laursen fra Skejby kommer til svømning ved hjælp af en kombination af bybus og taxa.

Om økonomi:Årsopgørelsen gennemgås under pkt. 4. Ved sidste års generalforsamling store vanskeligheder med budgettet, da det kommunale tilskud var betydeligt lavere end forudset (19.638,-). Dette var med til, at der var behov for at øge kontingentet. Efter Generalforsamlingen blev vi meddelt en uventet stigning i tilskuddet for 2014 til 33.371,-.

I efteråret møde med kommunen om det kommunale tilskud og om aktivitetsstøtten, som man var ved at revurdere generelt. Kommunens folk var uforberedte ift. grundlaget og udmøntningen af den særige støte, så de kunne ikke forklare de store svingninger. Vi afventer en forklaring. Ud over repræsentant for Lavia, deltog DHIF idrætskonsulent og Idrætssamvirkets sekretariatschef Henrik Stampe.

Fonde:
Bus til Esbjerg: søgt DIHF i foråret om tilskud til kørsel til stævne (#44 ansøgning).
Fonde: Tuborg Grønne Fond.

Om Plask: Vort medlemsblad er af stor betydning for klubben takket være Aases redaktion. Plask er ikke kun et godt og informativt blad for vore medlemmer, men også et vigtigt ansigt udadtil + at vi får en andel af annonceindtægterne, hvilket er et godt økonomisk tilskud. Husk at redaktøren meget gerne modtager indlæg om og billeder fra aktiviteter og oplevelser relevante for klubbens medlemmer inkl. specielle begivenheder.

Om hjemmesiden: Vor hjemmeside er oprettet af Jørgen P, vor web-master. Jørgen sørger for hurtigt at få bragt meddelelser og ændringer på hjemmesiden, som således er et vigtigt informationsmedium til medlemmerne. Styregruppen har i flere år arbejder på en fornyelse af hjemmesiden, en opgave der ikke er lykkedes før efteråret 2014 pga. manglende prioritering. Men nu er det lykkedes! Den gøres tilgængelig i løbet af 2015. Hovedparten af teksten er endnu den samme, som i den eksisterende hjemmeside, men opbygning og design er blevet løfter til "år 2015", og indholdet kan nu vedligeholdes af alle med login. Sidstnævnte gør at det kan forventes at "gammelt tekst" løbende bliver opdateret og fornyet.

Om Socialt: Klubbens sociale liv er af særdeles stor betydning for medlemmernes trivsel og klubbens funktion. Grundstammen er samlingen efter en svømmeaften, dels for børn og unge i Musehullet (koordineret af Maybrit og Jane) og Rottehullet for de voksne (Tonni og Olga, samt Jane).

Generalforsamlingen. Den formelle generalforsamling efterfølges af at samtlige voksne stemmeberettigede inviteres til en middag og efterfølgende banko (HASA speciel). I 2014 var der 32 deltagere.

Sommerfest Blev afholdt udenfor Rottehullet med grill og salater og med leg. 23 deltagere.

Æresmedlem og gavepolitik Styregruppen finder, at alder ikke et kriterium for udnævnelse til æresmedlem. Udnævnelse vedtages af styregruppe efter indstilling.
Gaver: Op til kr. 400,-. Kriterier omtalt i Plask nr. 4, 2014.

Om samarbejde udadtil: Repræsentanter for styregruppen havde et møde med den ny leder på Lyseng i efteråret 2013, for at vi skulle lære hinanden at kende. Den gang opfordrede vi til, at der skulle afholdelse af et brugermøde. både for brugerne af svømmehallen og for brugerne af Opholdsstuen (= Rottehullet) i Anneksbygningen. Det første møde for brugerne af svømmehallen blev afviklet i januar 2015.

Handicapparkering: På grund af at H-parkeringspladserne så tit er optaget af ulovlig parkering kontaktede vi lederen for svømmehallen med et forslag til skilte vi ville stik ind under vinduesviskeren på de ulovligt parkerede. Han meldte tilbage, at kommunen i stedet foretrak, at der ind imellem kom P-vagter ud. Vi har svært ved at se, at det har ændret på omfanget af ulovlige parkeringer.

Kontakt med Lyseng svømmeafdeling og AGF udspringerne: Vi har kontakt i forbindelse med forskellige arrangementer, så vi kan tilpasse os rent tidsmæssigt til hinanden. Med Lyseng har vi også et samarbejde omkring udnyttelsen af 25 m bassinet fra 19:00 til 19:30. Endvidere er der mulighed for, at svømmere fra HASA kan få ekstra træning i Lyseng, hvis de er en del af DHIFs elitetræning.

DHIF og Idrætssamvirket: Begge organisationer er indstillede på at stætte os, hvis vi har vanskeligheder med at komme til enighed med kommunen. Begge organisationer er også indstillede på samarbejde når vi søger at arbejde for større opbakning til handicapidræt og opmærksomhed ift. Handicapforhold i almindelighed, bl.a. tilgængelighed.

Dansk svømmeunion (Svøm.): Medlemskab giver mulighed for at vore instruktører og andre kan få uddannelse indenfor svømning. I september havde vi to deltagere (Maybrit og Lene) og en oplægsholder (Harald) på den årlige Aqua konference. Uddannelse kan vi også få gennem Dansk Gymnastik og Idræt (DGI).

HASAM, Halliwick samarbejdet er vor hovedorganisation og det er HASAM, som arrangerer Halliwick kurserne. HASAM er også vort bindeled til den internationale Halliwick organisation (IHA), som dels organiserer de internationale konferencer og som dels skal i gang med at planlægge internationale svømmestævner. Desværre kom de for sent i gang med at planlægge et stævne i Irland i 2015, så det er udsat. Irland har på den anden side købt en engelsk udgave af det elektroniske stævneprogram, som anvendes i Esbjerg og Silkeborg. Harald er næstformand i HASAMs forretningsudvalg, Lene er suppleant.

HASAMs stævneudvalg: Arbejder med reglerne for afvikling af stævner, herunder kriterier for tildeling af dispensation så man må anvende af opdriftsmidler under et stævne. Endvidere drøftes tanker om landskonkurrence mellem klubbernes bedste svømmere, og oprettelsen af et nationalt hold med fælles økonomi til deltagelse i internationale stævner.

HASA, Styregruppen
Januar 2015
Retur til aktuelt